• Kan man købe mad og drikke?

    Ja, det kan du tro!


    Vi har i år valgt at entrere med foodtrucks som besøger stævnepladsen og har åbent fra 11.00 til 21.45.


    Rollin’ Kebab med rullekebab, kebabbokse, nuggets, pommes fritter m.m.

    The Burgery har burgere og pommes fritter, fish ’n’ Chips og et vegansk alternativ.


    Dertil vores egne boder:


    Grillen har grillpølser og brød, focaccia, pizzasnegle, pølsehorn, kager, kaffe og the. 

    Baren har vand, sodavand, øl, rød-, hvid- og rosévin.


    Natboden (fra 22.00 til 6.00) inde i madteltet åbner lørdag kl. 22.00 og indtil kl. 06.00 søndag. Her finder du hønsekødssuppe, focaccia, pølsehorn, pizzasnegle, kager, kaffe, the, vand og sodavand. Indtil midnat endvidere øl og vin.


    Morgenmad i madteltet åbner 8.30 lørdag og 7.00 søndag. Her finder du div. franskbrød m. smør, ost, pålæg, kaffe og the. Dette serveres som buffet.




     

  • Hvad koster det?

    Det koster 150 kr. at tilmelde sig som holddeltager til Stafet For Livet. For børn og unge under 18 år koster det 75 kr at deltage på et hold. Du kan tilmelde dig et hold her.

    Det er gratis at deltage som Fighter til Fighterrunden og Fighterarrangementet.

    Tilskuere er også velkomne på pladsen.

     

  • Hvad betyder det at købe lys?

    En smuk del af Stafet For Livet er, at vi tænder lys for dem, der kæmper mod kræft eller dem som vi har mistet. 

    Du kan enten tænde et lys her på hjemmesiden eller til stafetten. Hvis du tænder lys her på hjemmesiden, sørger vi for, at din hilsen bliver skrevet på en lyspose og bliver sat op som en del af lysceremonien.

    Lysceremonien på Stafetten i Fredericia er kl. 22.00. Der vil være taler og sang inden vi alle går en stille runde sammen. Du kan se mere om lysceremonien i programmet

  • Hvilken underholdning er der?

    Der vil være underholdning i løbet af det døgn, stafetten varer. Der er en blanding af musik og aktiviteter.

    Hovedparten af underholdning og aktiviteter vil være gratis, men der kan være enkelte aktiviteter, hvor vi beder om et mindre beløb. Pengene går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

    Du kan se programmet her.

  • Skal vi også gå på banen om natten?

    Stafet For Livet foregår et døgn for at symbolisere, at kræftpatienter kæmper mod kræften døgnet rundt. Derfor skal stafetholdene også have mindst en deltager på banen i det døgn, stafetten varer.

    Aftal med dit hold, hvem der skal gå på de forskellige tidspunkter af dagen. Lav en liste til holdet, så de er klar over rækkefølgen
    Mange holddeltagere beskriver, hvor indtryksfuldt det er at gå på banen om natten eller når solen står op. Vi sætter lysposerne op langs banen efter lysceremonien. Det er meget stemningsfuldt at gå og læse på poserne.

  • Hvor mange deltagere er der på et hold?

    Du bestemmer selv, hvor stort dit hold skal være, men holdet skal have minimum én deltager på banen i det døgn, stafetten varer. Den typiske størrelse hold er 10-20 personer. Hvert hold har en holdkaptajn, der står for at koordinere og kommunikere med holdet.

    Du tilmelder dig som holddeltager eller holdkaptajn her

    Kan du ikke selv samle et helt hold, har du mulighed for at deltage på et åbent hold. Kontakt os for mere information.

    Mange hold synes, det er motiverende at samle ind til Stafet For Livet og på den måde gøre en forskel i kampen mod kræft. Du kan læse mere om indsamling for hold her.

  • Hvordan kan jeg samle ind til mit hold?

    Mange hold synes, det er meningsfuldt og motiverende, at indsamle penge til kræftsagen både inden og under stafetten. I bestemmer selv, hvor meget og hvordan I vil samle penge ind. Som holddeltager kan du blandt andet:

    Lave aktiviteter inden og under stafetten, der kan samle penge ind.

    Finde sponsorer, som vil støtte dit hold med et beløb for hver runde, der bliver gået på banen

    Find en sponsor, der vil betale for at få sit logo på de T-shirts, holdet bærer til stafetten

    Få sponsorer til at matche det beløb, som dit hold samler ind

    Sætte et mål for at hver holddeltager skal sælge x-antal lysposer før stafetten.

     

    Ved en fælles indsats kan holdet nå langt. Alle beløb, der indsamles via Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte.

    Bemærk:

    Alle beløb indsamlet i forbindelse med Stafet For Livet går til Kræftens Bekæmpelses arbejde for forskning, forebyggelse og patientstøtte

    Der kan ikke indsamles midler til andre organisationer, enkeltsager og lignende aktiviteter via Stafet For Livet

    Indsamlede midler skal indbetales via hjemmesiden www.stafetforlivet.dk senest 14 dage efter afholdelsen af stafetten eller kontant til arrangørerne på stafetten

    Vær opmærksom på, at hold i følg Spillemyndigheden (en koncern under SKAT) ikke tillader, at hold laver tombolaer, lotterier og andre konkurrencer, hvor deltageren betaler for at være med og hvor udtrækningen af gevinst beror på tilfældighed.

    Bemærk, at SKAT kræver, at der skal betales præmieafgift af alle varepræmier på over 750 kr. og af alle kontante præmier, herunder gavekort på en værdi over 200 kr. Præmieafgiften udgør 17,5% af den del, af prisen, der overstiger 200 kr.

     

    Læs mere om inspiration til at fundraise her:

  • Hvor lang er banen?

    Vi har har 3 ruter man kan vælge i mellem .


    RUTE 1

    Den er på 635 meter = 1 klik.


    RUTE 2

    Den er på 1.120 meter = 2 klik


    RUTE 3

    Den er på 1.690 meter = 3 klik


    Den korte bane betyder, at man hele tiden føler sig som en del af arrangementet, når man er på banen, og at man kan mærke fællesskabet og sammenholdet mellem deltagerne. Har man derimod lyst til at komme lidt ud på en lidt længere trute ude i selve Madsby Parken, så kan man vælge rute 2 & 3.

  • Må man ryge til Stafet For Livet?

    Stafet For Livet er et røgfrit arrangement. Rygere er meget selvfølgelig velkomne, men røgen må ikke komme med på stafetpladsen.

  • Hvordan kan jeg støtte stafetten?

    For at kunne indsamle midler til Kræftens Bekæmpelses arbejde er vi afhængige af, at private og firmaer, som vil støtte stafetten. Du kan enten vælge at støtte stafetten med en generel donation eller ved at donere produkter eller tjenesteydelser. Derudover kan du også vælge et støtte et hold eller en holddeltager.

    Du kan læse mere om at støtte her.

  • Hvem kan deltage som Fighter?

    Alle, der har hørt ordene ”Du har kræft” kan deltage som Fightere til stafetten. Det vil sige nuværende og tidligere kræftpatienter.

    Fighterne går den første runde på banen iført gule t-shirts og er på den måde det hångribelige bevis på at kampen mod kræft nytter. Efter Fighterrunden er der et særligt program for Fighterne med mad og underholdning.

    Læs mere om at være Fighter og tilmeld dig her.

  • Skal jeg løbe for at deltage på et hold?

    Nej slet ikke. Stafet For Livet er for alle uanset alder, helbred eller form. Det er helt op til holddeltagerne selv, om de vil løbe eller gå, stå på løbehjul eller gå med rolator. Det vigtigste er, at holddeltagerne sammen kommer gennem det døgn, stafetten varer.

  • Hvilke muligheder har jeg som holddeltager på hjemmesiden?

    På hjemmesiden kan du som holddeltager gøre følgende, når du er logget ind:

    - tilmelde flere deltagere til dit hold
    - invitere folk til at støtte dit hold og din egen indsamling
    - indbetale donationer til holdet og din egen indsamling
    - opfordre folk til at tænde lys
    - og meget mere...

    Læs mere i manualen her.

  • Hvilke muligheder har jeg som holdkaptajn på hjemmesiden?

    På hjemmesiden kan du som holdkaptajn gøre følgende, når du er logget ind:

    - tilmelde flere deltagere til dit hold
    - invitere folk til at støtte dit hold og din egen indsamling
    - indbetale donationer til holdet og din egen indsamling
    - opfordre folk til at tænde lys
    - og meget mere...

    Læs mere i manualen her.