Velkommen til stafetten i Odense
Stafet for Livet blev afholdt den 1. juni 2024 fra kl. 11.00-23.00. Tusinde tak for jeres deltagelse!
Det var en god beslutning, at ryste posen lidt og både ændre datoen og beliggenheden. Tilbagemeldingerne fra deltagerne har været, at Ansgar Anlægget er et godt og hyggeligt sted for stafetten. Derfor prøver vi at fastholde det nye sted. Det virkede også med 12 timer, her skal vi dog lige tænke lidt mere over, hvordan vi hylder holdene til afslutningen. Det er trods alt jer, der er stafetten!
Selvom staffetten i år ikke var helt så stor, blev der samlet i alt imponerende 178.952 kr. ind.
Dette ville ikke være muligt uden alle de mange sponsorater som vi har fået fra sponsorerne og vores samarbejdspartnere. Dem vil vi gerne takke her endnu engang!
Vi glæder os til at se jer igen i 2025.
Værdier i Stafet For Livet Odense
Stafet For Livets vigtigste formål er at skabe fællesskab, håb, sammenhold og at give støtte til dem, der kæmper mod kræft eller til dem, der har mistet. Alle hold er lige velkomne - store hold, små hold, familiehold og firmahold.
Stafet For Livet handler også om at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, oplysning og patientstøtte.
Stafet For Livet giver deltagerne mulighed for at være sammen, fejre livet og mindes, samtidig med at de støtter kampen mod kræft.
Holdnavn | Beløb indsamlet |
---|---|
Os der savner René | 20.018 Støt hold |
Odd Fellow - Odense | 16.082 Støt hold |
Kokkeholdet | 13.136 Støt hold |
Traczyks Fighterhold | 7.777 Støt hold |
Thomas B. Thriges Kollegium | 6.050 Støt hold |
Vi kunne desværre ikke åbne siden lige nu, prøv venligst igen