Er du Fighter?

Har du på et tidspunkt i dit liv hørt ordene "Du har kræft"?
Så ved du, hvad det vil sige at kæmpe, og så kan du deltage som Fighter. 

Du er Fighter hvis:

  • Du lige har fået konstateret kræft
  • Du er i behandling
  • Du har kronisk kræft
  • Eller hvis du tidligere har haft kræft
Fightere til Stafet For Livet

Fighterrunden giver håb

Normalt indledes alle stafetter med en Fighterrunde, hvor alle nuværende og tidligere kræftpatienter går den første runde på banen iført gule trøjer. Læs om den gule bluse

Fighterrunden kan give håb og et fællesskab som viser, at ingen skal stå alene med kræft.

Ved at stå frem som Fighter er du med til at nedbryde tabuer om kræft. Derudover giver du håb til andre kræftpatienter og deres pårørende om, at kræft kan bekæmpes.

Som Fighter er du æresgæst ved stafetten. Du er altid velkommen på stafetten - også selvom du ikke har overskud til at deltage hele døgnet.

Fællesskab og opbakning

Følelsen af sammenhold og fællesskab blandt Fighterne er meget stærk. På stafetten kan du dele både gode og svære oplevelser fra kampen med andre, der har været i samme situation. Dette netværk er meget givende, og gør Stafet For Livet til en stor oplevelse for dig som Fighter.

Opbakning og støtte er afgørende i kampen mod kræft. Stafet For Livet er en oplagt mulighed for at være sammen med familie, venner og andre, der har hjulpet dig i din kamp.

Benyt lejligheden til at invitere dem med til stafetten.

Billeder af Fightere